Løbesko Guide 2018

Løb er et rigtig fornuftigt valg, når det kommer til at holde formen. Først og fremmest er det gratis, og derudover kan du også få optaget en masse d-vitamin og frisk luft – og vigtigst af alt, du kan gøre det lige, hvor det passer dig, når det passer dig. Hvis du gerne vil i gang med at løbe, bør du investere i et par fornuftige løbesko. Det er meget vigtigt at finde et par der passer perfekt til dine fødder. Med et par gode løbesko undgår du skader og opnår en højere glæde ved løb.

Flere mænd end nogensinde før, vælger at opprioritere motion, da der er kommet mere fokus på de helbredsmæssige fordele ved at dyre jævnlig motion, hvor mange vælger at satse på løb. Der er mange rygter og meninger om, hvordan de perfekte løbesko bør være, og derfor kan det virke helt overvældende blot at få valgt et par sko. Denne guide hjælper dig med at finde det perfekte match for dig.

Sådan finder du de rette løbesko

Når du er ude efter de perfekte sko er der flere elementer du bør kigge efter. Vi gennemgår de vigtiste elementer her:

Støtte:

Før du overhovedet kigger på nye løbesko bør du få undersøgt din gangart. Dette vil fortælle, hvilken type støtte du har brug for, for at opnå en ligelig fordelt vægt på hele foden under løb. Hvis f.eks. siderne af løbeskoene bøjer indad (som et 8-tal) er skoen beregnet folk med udadroterende gangart som. Hvis siderne er lige er skoen lavet til folk der lander med fodens hæl, side og tæer, og ikke lander fladt.

Pasform

Her bliver du nødt til at afprøve løbeskoene på dine fødder, stramme snørrebånd til og gå lidt rundt omkring. Hvis du prøver dem på uden at gå rundt er det formålsløst og vil ikke hjælpe dig. De føles måske komfortable som et par lækre adidas sneakers, men det bliver muligvis en helt anden historie efter en løbetur i dem.

Du bør undgå plads ved hælen, og hvis der er plads til en finger bag hælen, bør du helt sikkert ikke vælge dem. Derudover bør dine sko heller ikke være for stramme, især ikke omkring tæerne, da dette kan skabe en ulidelig smerte over en længere løbetur. Du bør hverken vælge løbesko der er for stramme eller løse, det kan ende med vabler og irritation eller endnu værre, skader.

Åndbare

Det er også vigtigt at finde et par åndbare løbesko, da dine fødder ellers kan overophedes, dette vil skabe en masse bakterier og et par ildelugtende sko, og det resulterer altså i et par sko der ikke holder i lige så lang tid. Derudover bør du vide at løbesko normalvis ikke er designet til at blive brugt i regnvejr. Det kan gøre at dine sko ikke kan ånde, og så er det ligegyldig om dine sko ellers er designet til at være åndbare. Hvis du alligevel vælger at løbe i regnvejr, bør du tage sålerne ud og tøre dem seperat, så skoens bund bliver ordentlig tør.